Anders And bliver revet væk

Nyheder
Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.
Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.


»Vi løb tør i weekenden. Det har vi altså ikke prøvet før«.

Sådan lyder svaret mandag eftermiddag fra kioskchefen hos Kort & Godt på Københavns Hovedbanegård på spørgsmålet om, hvordan det går med salget af det nyeste Anders And & Co.

Samme melding kommer fra flere 7-Eleven-kiosker og supermarkeder i indre København.

Årsagen til stormløbet på Anders And-bladet er, at handlingen er henlagt til Danmark, hvor Anders og nevøerne besøger steder som Jelling, Langelinie og Nyhavn og møder disneyficerede udgaver af blandt andre dronningen og statsministeren.

»Vi har ikke overblik over salgstal endnu, men vi har flere indikationer om, at de er utrolig positive. Bladet har været helt udsolgt i Vejle- og Jellingområdet, hvor en del af handlingen foregår, men det har også været udsolgt andre steder. Det er vi ikke vant til, men det er dejligt, at folk har taget Anders And til sig igen«, siger marketingchef Thomas Bundgård fra Egmont Serieforlaget.

slibrilee.jpg


'Salget stiger næppe på lang sigt'
I kælderen på Sankt Peders Stræde 18, hvor verdens ældste tegneseriebutik, Fantask, holder til er der dog gevinst. Hele to styks Anders And-blade ligger til salg på disken.

»Det er de eneste, vi har tilbage ud af den gode håndfuld, vi tog hjem. Normalt køber folk deres Anders And-blad i kiosker eller i supermarkedet, så vi plejer ikke at forhandle det. Men når der kommer et særligt nummer, køber vi det«, fortæller indkøber Kenn Andersen.

Det skete senest, da særudgaven 'Anders And Ekstra: Snusk & Snag - Sladder fra Andeby' udkom ved nytårstid.

Men Kenn Andersen er ikke imponeret over kvaliteten af 'Anders And i Danmark':

»Historien er da meget sjov med masser af stikpiller til det ene og andet. Men det er helt klart henvendt mere til voksne end til børn. Og så tvivler jeg på, at det vedvarende salg af Anders And stiger på grund af det. Om to måneder er det glemt igen«, lyder tegneseriemandens vurdering.


Kilde: Politiken.dk



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Gæstestjerner kan ikke redde Anders And

I det nyeste nummer af Anders And & Co florerer mobningen frit i Rip Rap og Rups klasse. Historien er et forsøg på at give bladet en mere social ansvarlig profil. Tidligere har man forsøgt sig med fiktive gæstestjerner i bladet for at løfte salget.

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Anders And-forfatter: Når vi mister respekten for figurerne, er det slut

Maya Åstrup har skrevet bryllupsplaner ind i Anders' liv, og det er helt okay, mener hun. Så længe det går galt.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Olsen Banden skal skaffe Andeby læsere

Anders And's besøg i Danmark, hvor han møder kendte danskere som Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen, har gjort 'Anders And & Co.'-bladet populært igen. Nu skal Anders And møde ingen ringere end Olsen Banden.

Anders And skal reddes af Sidney Lee

Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.