Shakespeare-filmen som Disney droppede

Baggrund
I dag kom den første trailer til en film der oprindeligt skulle have været lavet af Walt Disney Animation Studios. Men pga. intern polemik hos Disney er det nu de ukendte filmselskaber Rocket Pictures og Starz Animation der til februar sender filmen i biograferne. Se traileren her.
I dag kom den første trailer til en film der oprindeligt skulle have været lavet af Walt Disney Animation Studios. Men pga. intern polemik hos Disney er det nu de ukendte filmselskaber Rocket Pictures og Starz Animation der til februar sender filmen i biograferne. Se traileren her:


Historien om havenisserne Gnomeo og Julie stammer fra amerikaneren og englænderen Rob Sprackling og John Smith der i slutningen af 1990'erne solgte filmmanuskriptet til Disney gennem det lille selskab Rocket Pictures. Den moderne og humoristiske version af Wiliam Shakespeares fortælling 'Romeo og Julie' lå i Disneys arkiver i flere år og blev ved flere lejligheder forsøgt produceret af Walt Disney Feature Animation (i dag Walt Disney Animation Studios). 

Da 'Gnomeo and Juliet' omsider fik grønt lys hos Disney og animatorerne kunne påbegynde arbejdet på filmen fik de sig en slem forskrækkelse. Næsten inden projektet kom rigtigt i gang, blev det lukket ned igen af den nyansatte chef for Walt Disney Animation Studios, John Lasseter. Lasseter kom om bord hos Disney da hans lille lovende animationsselskab i Emmeryville i Californien, Pixar Animation Studios, blev opkøbt af Disney i 2006.


Der har aldrig siden været en officiel forklaring på hvorfor John Lasseter og Disney valgte at frasælge sig rettighederne til Gnomeo and Juliet, men en Disney-ansat der var til stede ved det møde, hvor Lasseter bekendtgjorde nedlukningen fortæller: "Der var en rigtig trist stemning i lokalet. Vi elskede sammen denne film og troede, at den kunne blive en fantastisk mulighed for Disney for at gå i en ny retning. Lasseter sagde, at der lå langt bedre manuskripter og ventede på os forude, og at vi Disney-folk fortjener det bedste. Han var ikke tilfreds med historien."


I en tid røg filmen over til Miramax Films der også var ejet af Disney indtil divisionen lukkede og slukkede tidligere i år. Derefter er 3D-filmen blevet produceret af  Rob Sprackling og John Smiths Rocket Pictures og et andet lille firma, Starz Animation. Det er dog stadig Disneys Touchstone Pictures der håndterer den globale distribution af filmen. Men hvis det viser sig, at Gnomeo and Juliet bliver en kæmpe sællert, kan det nok være, at der er en vis chef hos Disney der om få måneder må sidde og ærgre sig.

Gnomeo and Juliet får premiere i USA den 11. februar 2011 og får stemmerne fra bl.a. Emily Blunt, Ozzy Osbourne, Seth Green, Hulk Hogan og Dolly Parton samt original musik skrevet og fremført af Elton John.




Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

DISNEY LEGENDER: Animation

Prisen Disney Legend er en pris der bliver givet til mennesker, som på en eller anden special måde har bidraget til Disney. I denne artikel kan man læse nærmere om nogle af de mennesker, der er blevet kåret til Disney Legends for deres bidrag indenfor animation.

VIDEO: Balkon-scenen fra Disney's 'Gnomeo & Juliet'

Den Disney-producerede animationsfilm 'Gnomeo & Juliet' giver et helt nyt twist til den klassiske kærlighedshistorie om Romeo & Julie. Her kan du se den legendariske "balkon-scene" i havenisse-udgaven.

Neuschwanstein - slottet der inspirerede Walt Disney

Det verdenskendte slot i hjertet af Disneyland er inspireret af en af Walt Disneys yndlingsbygninger, slottet Neuschwanstein. Se lighederne her.

Walt Disney's Nine Old Men

Fra 1930'erne og frem til 1980'erne var der ni animatore, som spillede nogle vigtige roller inden for Disney-animation. Disse ni blev kendt som gruppen Walt Disney's Nine Old Men.

Tarzan på vej i 3D

Det var i 1999 at Disney lavede klassikeren om Tarzan og efterfulgte den med en 2'er samt en serie til TV. I denne måned bliver filmen genudgivet på DVD. Men Disney er ikke de eneste der vil have en bid af Tarzan-kagen. Constantin Films har købt rettighederne til alle 'Tarzan' romaner og vil lave en ny animationsfilm - i 3D.

A Tin Toy Christmas

'A Tin Toy Christmas' skulle være Pixars gennembrudsfilm til det store lærred. Projektet gik i vasken, men affødte i stedet en af studiets mest elskede film.