Byggeriet af Shanghai Disneyland begynder om en uge

Nyheder
Disney får snart en gigantisk forlystelsespark i verdens folkerigeste land. Shanghai Disneyland er spået til at blive større end nogen anden Disney-park og byggeriet begynder om ca. en uge. Se det eneste billede af, hvordan det kommer til at se ud her.
Disney får snart en gigantisk forlystelsespark i verdens folkerigeste land. Shanghai Disneyland er spået til at blive større end nogen anden Disney-park og byggeriet begynder om ca. en uge. Se det eneste billede af, hvordan det kommer til at se ud her:


Billedet ovenfor er taget på the Walt Disney Family Museum i Californien og er indtil videre det eneste stykke artwork der er blevet offentliggjort af det snarlige kæmpeprojekt i Kinas største by - Shanghai Disneyland.

Efter næste 40 års kamp og forhandlinger mellem The Walt Disney Company og den kinesiske regering er der omsider faldet en aftale på plads om at bygge hvad der skal blive den største Disney-park nogensinde. Der er endnu ikke kommet nogle officielle udmeldinger om aftalen fra hverken det kinesiske styre eller Disney, men både amerikanske og kinesiske medier har de sidste måneder bekræftet det nye projekt.

Om cirka en uge skulle byggeriet af Shanghai Disneyland begynde. Verdensudstillingen der afholdes i Shanghai slutter den 30. oktober og herefter skydes Disney-byggeriet i gang. Allerede nu er to af de syv planlagte motorveje der skal forbinde parken i Pudong-distriktet med selve Shanghai færdige og avisen Shanghai Daily fortæller at den 1,5 kvadratkilometer store forlystelsespark skal stå færdig i 2014. 

Projektet forventes at koste 19 mia. kr. og Shanghais vicesekretær for den nye Disney-park fortæller, at godt 15.000 arbejdere vil være involveret i konstruktionen af Shanghai Disneyland.

Shanghai Disneyland bliver Disneys 12. forlystelsespark og den anden i Kina (Hong Kong Disneyland).





Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Første spadestik til Shanghai Disneyland afslører verdens største Disney-slot

Ved ceremonien, hvor det første spadestik til Shanghai Disneyland blev taget, kunne Disney vise billeder af hele forlystelsesområdet og af slottet, som bliver større og højere end alle andre slotte i Disney's verdener.

VIDEO: Der bygges i Hong Kong Disneyland så langt øjet rækker

Den svært tiltrængte udvidelse af Hong Kong Disneyland er i fuld gang. Omfanget af byggeriet er kolossalt, selvom der i pressemeddelelserne er tale om "tre nye MINI-lande". En gæst i parken tog videokameraet med ombord på Disneyland toget og filmede denne video der dokumenterer hvor stort det nye område i Hong Kong Disneyland i virkeligheden er.

Shanghai Disneyland skal bestå af tre forlystelsesparker

De kinesiske myndigheder talte for første gang åbnehjertet ud omkring den kommende kæmpe-park, Shanghai Disneyland. De fremmødte pressefolk blev bl.a. overraskede over nyheden om at ikke én, men hele tre forlystelsesparker er planlagt for Disney's dyreste resort til dato.

Den astronomiske pris for Shanghai Disneyland afsløret

Det er ikke billigt at bygge en forlystelsespark. Og de tal der har floreret i forbindelse med byggeriet af Shanghai Disneyland har da også været astronomisk høje. Men først nu kommer den officielle pris på Disney's kommende kæmperesort.

Så er det officielt! Shanghai Disneyland på vej

Selvom Disney-fans over hele verden har vidst det med stort sikkerhed i snart halvandet år, er det først nu, at Disney er kommet med den officielle udmelding. Verdens sjette Magic Kingdom er på vej - i Shanghai.

Første byggefotos fra Shanghai Disneyland

Første spadestik til det enorme Shanghai Disneyland er nu taget og de første billeder fra byggepladsen kan ses her.