Disneyland Paris afslører grønt gigantprojekt

Nyheder
Et storslået ferieresort, hvor mennesket lever i ét med naturen og hvor økologi og vedvarende energi er i højsædet bliver meget snart en del af Disneyland Paris.
Et storslået ferieresort, hvor mennesket lever i ét med naturen og hvor økologi og vedvarende energi er i højsædet bliver meget snart en del af Disneyland Paris. 


Harmoni mellem mennesker og natur er kodeordet for Disneys nyeste byggeprojekt, der snart vil tage form en kort køretur fra Disneyland Paris. I samme område som Disneys campingområde "David Crocket Ranch" befinder sig, skal det nye milliardprojekt "Villages Nature" etableres.


Villages Nature er ikke en forlystelsespark, men i stedet et enormt ferieresort, som skal bevise at luksusferie og bevidsthed om naturen sagtens kan gå hånd i hånd. Med hjælp fra visionære landskabsarkitekter vil de besøgende om få år kunne bo og nyde hyggelige og rolige områder med aktiviteter som kajakture, cykelture, bjergklatring, besøge en økologisk bondegård, sejle rundt på den 3.500 kvadratmeter store lagune og tage en tur i det tilstødende badeland der bliver Europas største.


Villages Nature ligger seks kilometer syd for Disneyland Paris og ender med at bliver over 500 hektar stort og vil løbende blive udbygget de næste 20 år. Den første fase bliver 175 hektar stor og kan åbnes i 2015. Resortet er udviklet i samarbejde mellem Disneyland Paris og det franske selskab Pierre & Vacances. Tilsammen håber de to virksomhedere at skabe en nyt form for feriedestination, hvor 90% af resortet er dækket af beplantning og vand og hvor energiforbruget er så lavt som det næsten er teknologisk muligt.


Disneys vision er, at Villages Nature skal være Europas største forbillede indenfor social, global og grøn ansvarlighed. Derfor har Disneyland Paris' nye ferieresort disse 10 punkter de vil arbejde for:
- Nul Co2
- Nul spildaffald
- Transport baseret på vedvarende energi
- Brug af lokale og vedvarende materialer
- Brug af lokale og økologiske madvarer
- Vedvarende vandforbrug
- Naturlige grønne områder og vildtlevende dyreliv
- Hensyn til områdets kultur og arv
- Lokale partnerskab og Fair Trade
- Stor livskvalitet


Et af midlerne for at nå disse mål er fx at lade resortets samlede varmeforbrug blive dækket af en geotermisk energikilde der befinder sig 1.800 meter under byggepladsen. Det 78 grader varme vand vil blive brugt til opvarmning i boligerne, hvorefter det bliver pumpet ud den enorme sø i midten af resortet.


Villages Nature bliver opdelt i tre "landsbyer" som består af små lejligheder og hytter. To af landsbyerne bliver bygget ved og omkring søer og laguner mens den tredje landsby bliver placeret inde i skoven.


Disney vil lade eksterne ejendomsmæglere og ferieudbydere opkøbe ferieboligerne i Villages Nature. Når den første fase af projektet står færdig om cirka fem år, vil området generere over syv millioner euro i skatteindtægter til den franske statskasse og skabe over 4.500 nye job.




Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Disney-mesterværk er trækplaster på sandslotsfestival

En belgisk festival i Blankenberge har mange fantastiske bygningsværker i sand, men det største tilløbsstykke er en række af sandskulpturer lavet og leveret af Disneyland Paris.

Disneyland Paris snegler sig mod en gældfri fremtid

15 milliarder kroner i gæld er en stor mundfuld, selv for Europas største turistattraktion Disneyland Paris. Forlystelsesparkens nyeste halvårsregnskab viser dog at fremtiden kan være lys og gældfri, hvis de flotte besøgstal fortsætter.

Fem gæster kvæstet af rutsjebane i Disneyland Paris

I går kom fem gæster til skade, den ene alvorligt kvæstet, i Disneyland Paris-forlystelsen Big Thunder Mountain. En falsk sten faldt ud over en af de kørende vogne og en 38 årig mandlig gæst fik kraniebrud og er stadig ikke uden for livsfare.

OVERBLIK: Disney's parker verden over

The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her.

Shanghai Disneyland skal bestå af tre forlystelsesparker

De kinesiske myndigheder talte for første gang åbnehjertet ud omkring den kommende kæmpe-park, Shanghai Disneyland. De fremmødte pressefolk blev bl.a. overraskede over nyheden om at ikke én, men hele tre forlystelsesparker er planlagt for Disney's dyreste resort til dato.

Disneyland Paris udvides med endnu en forlystelsespark

I går meddelte Disneyland Paris' direktør, at resortet indenfor det næste årti skal udvides med en tredje park - og at det højst sandsynligt bliver baseret på Marvels superhelte.