2010 var rekordår for Løvernes Konge-musical

Nyheder
Løvernes Konge har vist sig at være mere indbringende som teater-stykke end som tegnefilm. I London alene blev opsætningen set af over 820.000 mennesker sidste år, og på verdensplan har den prisvindende musical indbragt Disney-koncernen godt 24 milliarder kroner - det er over fem gange så meget som filmen tjente i biograferne.
Løvernes Konge har vist sig at være mere indbringende som teater-stykke end som tegnefilm. I London alene blev opsætningen set af over 820.000 mennesker sidste år, og på verdensplan har den prisvindende musical indbragt Disney-koncernen godt 24 milliarder kroner - det er over fem gange så meget som filmen tjente i biograferne.


Løvernes Konge har fået sit helt eget succesfulde liv som musical på Broadway og i teatre over hele verden. Selvom filmen for længst havde premiere i biograferne (1994), kan Simba, Mufasa, Timon og Pumba stadig trække folk til i hundredetusindevis.

2010 blev det største år for musicalen Løvernes Konge der siden opstarten i 1999 har kørt uafbrudt i Londons teaterkvarter West End. Mere end 820.000 englændere købte billet til forestillingen der egner sig til både børn, voksne og ældre. Det indbragte Walt Disney Theatrical Productions, som står for alle Disney's teateropsætninger, 300 millioner kroner. Men Løvernes Konge kan ses som musical mange andre steder end i London. På Broadway i New York har "The Lion King" været en fast installation helt tilbage fra 1997 og havde forleden sin forestilling nummer 5.462, hvilket gør den til Broadways syvende længst kørende forestilling.


Disney har de seneste år virkelig fået øjnene op for Løvernes Konge's langtidsholdbarhed og har lavet en turnerende forestilling der bringer klassikeren rundt i hele USA samtidig med at forestillingen kører fast i både Las Vegas, Tokyo, Tyskland og Australien.

På verdensplan er Løvernes Konge-musicalen blevet set af 54 millioner mennesker i 15 forskellige lande. Og da indtægterne fra tøjkollektion, scene-soundtracks og andet merchandise i 2010 rundede 250 millioner kroner, ser det ikke ud til at Disney's elskede klassiker bliver taget af plakaten på de skrå brædder foreløbig.



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Broadway har fået en ny konge

Disneys 'The Lion King'-musical er nu officielt kongen på Broadway. Tidligere på ugen kom det frem, at den meget populære musical nu er den mest billetsælgende musical nogensinde.

Løvernes Konge får comeback i 3D-biografer

17 år efter at en af Disney's mest elskede tegnefilm fik premiere, får den nu lov at vende tilbage. Denne gang i fantastisk 3D. "Løvernes Konge" har netop haft repremiere i USA og biografindtægterne har allerede overgået alle forventninger.

'Aladdin' bliver Disney's næste teaterstykke

Efter scene-succeserne "Løvernes Konge", "Den Lille Havfrue" og "Skønheden & Udyret" bliver "Aladdin" den næste Disney-film i rækken til at blive omdannet til teaterstykke.

Disney vil lave "Lilo & Stitch The Musical"

Der er åbenbart ingen grænser for, hvor mange af deres animerede film der kan laves om til teater-opsætninger hos Walt Disney. Nu skal historien om det blå rumvæsen der styrter ned på Hawaii laves som musical.

Løvernes Konge-musicalen hitter stadig i London

I anledning af Løvernes Konge-musicalens 10 års jubilæum i London afsløre Disney, for første gang, West End's indtjeninger på 'The Lion King'.

Løvernes Konge indtager Las Vegas

Hit-musicalen, Løvernes Konge, skal opføres i Las Vegas. Det bliver første gang Disney's teater-division skal levere top-underholdning til luksus-hotellerne på The Strip.