Premiere på Marvel's "Avengers" på Disney XD

Nyheder
Den 14. januar 2011 starter Disney XD opvarmningen til premieren på Avengers: Klodens mægtigste helte, en ny animeret actionserie med kultfigurerne fra Marveluniverset
Den 14. januar 2011 starter Disney XD opvarmningen til premieren på Avengers.

Avengers ©Marvel Animation
 
Klodens mægtigste helte, en ny animeret actionserie med kultfigurerne fra Marveluniverset. I fire uger frem til premieren kan seerne følge historierne om, hvordan ’Iron Man’, ’Thor’, ’Hulken’, ’Ant-Man’og ’Wasp’ fik deres overnaturlige kræfter. Den 11. februar kl. 19.00 på Disney XD mødes alle heltene for at danne THE AVENGERS og tage kampen op mod de onde kræfter. Lanceringen er en del af Marvels ’Avengers Assemble’ strategi, som indledtes i 2008.
 
I AVENGERS: Klodens mægtigste helte havner verden i kaos, da fængslet for de allerfarligste superskurke på mystisk vis opløses. De onde kræfter er for stærke til at hver enkelt superhelt kan besejre dem alene, og det er derfor op til nogle af Marveluniversets største superhelte, at forene deres overnaturlige kræfter og samarbejde for at redde verden. Superheltenes første fælles udfordring bliver at stoppe ’Graviton’, en skabning, der er stærkere end nogensinde set før. Han leder efter ’Nick Fury’, og er klar til at ødelægge alt i sin jagt på fjenden.
 

AVENGERS: Klodens mægtigste helte er baseret på de tegnede serier med samme navn fra 1960’erne. Lanceringen er en del af Marvels overordnede ’Avengers Assemble’ strategi, der strækker sig over flere distributionsplatforme og som indledtes med filmlanceringerne af Iron Man og The Incredible Hulk i 2008, fulgt af Iron Man 2 i 2010. I 2011 kommer spillefilmene Thor og Captain America: The First Avenger før alle superheltene forener deres kræfter i Marvel Studios The Avengers, som får premiere i biograferne i 2012. I franchisen indgår blandt andet også utallige forbrugerprodukter, så som tøj, legetøj og videospil.

Blandt de danske stemmer i AVENGERS: Klodens mægtigste helte finder man Thomas Mørk som Captain America og Peter Zhelder som Ant-Man. Tv-serien er skabt af Marvel Animation på klassisk tegneseriemanér.
 
Disney XD er i dag den største internationale distributør af Marvelproduktioner med serier som Spiderman, De Fantastiske Fire og Iron Man som en del af udbudet.
 
AVENGERS: Klodens mægtigste helte sendes på Disney XD som følger:

10. januar - 4. februar:
- Microepisoder med hver helt (dele af baggrundsafsnittet): mandage - torsdage kl. 19.00 (dubbet)
Baggrundsafsnit med hver superhelt i sin helhed: fredage kl. 19.00 (dubbet)
11. februar kl. 19.00:
- PREMIERE på første afsnit med alle superheltene sammen (dubbet)
Derefter nye afsnit hver mandag – fredag kl. 19.00 (dubbet)
- I hele perioden genudsendes ugens nye afsnit i tekstet version fra kl. 19.00 lørdage og søndage




Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Påskepremi​erer på Disney Channel & Disney XD

Påsken byder på premieren af 4. sæson af Magi på Waverly Place på Disney Channel og en ny omgang Next X på Disney XD og film for de mindste.

Premiere på 'Shake It Up' på Disney Channel

fredag den 25. marts har Disney Channel premiere på Shake It Up med Bella Thorne i hovedrollen.

Her er traileren til Disney's dyreste animerede tv-serie nogensinde

Til sommer 2012 begynder TV-kanalen for drenge, Disney XD, at sende Tron Uprising, der efter sigende skulle være den dyreste produktion nogensinde hos Disney's afdeling for animerede TV-serier. Se her om pengene er givet godt ud.

Premiere på 'På Krogen' og 'Spejder-brormand' på Disney Channel

Den fantasifulde og iøjnefaldende tegnet komedieserie 'På Krogen' har premiere fredag den 18. februar på Disney Channel, sammen med filmen 'Spejder-brormand'

Disney XD's TV-serier i 2011

Her er et lille kig på hvilke serier der kommer på Disney XD i 2011. Et år som bl.a. byder på nye afsnit af 'Kick Buttowski', 'I'm In The Band' og 'Kid vs. Kat' samt masser af Marvel action og en række helt nye serier.

Disney Channel's TV serier i 2011

Her er et lille kig på hvilke serier der kommer på Disney Channel i 2011. Et år som bl.a. byder på den sidste sæson af 'Magi På Waverly Place' og nye afsnit af 'Phineas & Ferb', 'Det Søde Liv Til Søs' og 'Held & Lykke Charlie' samt helt nye serier.