Carl Barks-serier genoptrykkes i eksklusiv udgave

Nyheder
Amerikansk forlag genoptrykker tegneren Carl Barks' tegneserie om Anders And.
Amerikansk forlag genoptrykker tegneren Carl Barks' tegneserie om Anders And.


Der er godt nyt til tegneserieelskere.

2011 bliver nemlig året, hvor tegneserieforlaget Fantagraphics udgiver en samling af Carl Barks legendariske og skelsættende fortællinger om den næbbede Anders.

Første udgivelse ventes at ramme de amerianske boghylder til efteråret, og hovedhistorien er 'Det firkantede æg fra Peru', der oprindeligt blev udgivet i 1949 under originaltitlen 'Lost in the Andes'.

Det bedste først
Forlæggerne har valgt at springe ind i Barks' forfatterskab i perioden omkring 1948, som kendere kalder for hans 'gyldne år'.

Ifølge Gary Groth, der er medudgiver hos Fantagraphics, er det fordi, man har valgt at starte med at give læserne en luns af det bedste af Barks.

»Jeg synes, at 'Det firkantede æg fra Peru' er en af hans bedste historier. Den er også blandt favoritterne hos Barks-elskere«, siger han til Comic Book Resources.

Historien om Anders og nevøernes ekspedition til Andesbjergene i Peru er i øvrigt også forfatterens egen favoritfortælling.

Mødet med Onkel Joakim
Den næste udgivelse, som læserne kan glæde sig til at få fingrene i, dækker perioden 1952-54 og markerer læsernes første møde med Onkel Joakim.

Originaltitlen er 'Only a Poor Old Man', mens den i dansk oversættelse hedder 'Den Snedige Onkel Joakim'. Den blev første gang udgivet i 1952.

Senere udgivelser vil udfylde hullerne og indeholde tidligere historier om den folkekære og energiske næbfigur.

Carl Barks første Anders And-historie er skrevet i 1942 og hedder 'Anders And finder Piratguld'. Men den må læserne altså vente lidt længere på at genlæse.



Århundredets bedste tegneserieskaber

Carl Barks, der blev ansat hos Disney i 1935, er blevet hyldet for sine fantastiske fortælleevner og karakterskildringer, ligesom hans formidable håndværksmæssige evner hyldes rent tegneteknisk.

Det er bare nogle af årsagerne til, at han af mange betragtes som den førende tegneserieskaber i det 20. århundrede.

Det er dog i første omgang de amerikanske tegneseriefans, der får mulighed for at se, hvordan det hele startede for Anders And & company.

Bøgerne bliver indbundne og vil være omkring 240 sider tykke per udgivelse. Gary Groth lover, at omkring 200 af de sider bliver tegneserie, mens de resterende sider vil være historisk og æstetisk bonus-info.

Forlaget planlægger at udgive to bind om året.

Kritik af tidligere genoptrykninger
Det er ikke første gang Carl Barks legendariske streger genoptrykkes. I perioden 1984-1990 udgave forlaget 'Another Rainbow' med hjælp fra tegneren selv alt hvad Carl Barks har produceret.

Og i 2005 udkom Carl Barks historier om Anders And på dansk, svensk, norsk og tysk i en udgivelse fra Egmont Serieforlaget.

Begge optryk er efterfølgende blevet kritiseret for dårlig farvelægning.

KILDE: Pol.dk


Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Italien leverer skræddersyede tegneserier

Find dine yndlingstegneserier og få dem trykt i en flot bog med din egen forside sendt direkte til døren. Dette er virkeligheden for Italienere med hang til Disney-tegneserier. Og måske kommer tilbudet til Danmark.

"BOOM! Studios" udgiver Don Rosas samlede værker i USA

Den største nulevende Disney-tegneserieskaber er primært anerkendt og hyldet her i Europa. Men med den kommende række af Walt Disney Treasury-udgivelser, skal Don Rosas Andebyhistorier nu forsøge at trække opmærksomhed fra amerikanerne.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Anders And bliver revet væk

Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.

Anders And skal reddes af Sidney Lee

Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.

75 uheldige år med Anders And - ny bog

I anledning af Anders And's 75 års jubilæum næste år, udgives en Walt Disney Treasures bog der gennemgår andens historie og fremtid med tegninger af Carl Barks, Don Rosa og mange flere.