Nyfødte får livstids-pas

Nyheder
I anledning af den kinesiske tradition, 'Musens År', har Disney valgt at uddele livslange adgangskort til samtlige Disney-parker verden over, til årets første nyfødte dreng og pige.
I anledning af den kinesiske tradition, 'Musens År', har Disney valgt at uddele livslange adgangskort til samtlige Disney-parker verden over, til årets første nyfødte dreng og pige. [434,200] I kinesisk astrologi forekommer 'Musens År' kun hver 12 år, og bliver fejret landet over som en stor begivenhed. Og Disney forsøger at følge med den kinesiske kultur, da der er enorme summer at hente i den eksplosive asiatiske økonomi. Udover at Hong Kong Disneyland er blevet udsmykket specielt til begivenheden, uddeler park-ledelsen nu livslange adgangskort, det såkalde "Red Card", til den første dreng og pige der bliver født i Kina i 'Musens År'. Kortet giver gratis adgang hele livet til Disney's parker i USA, Frankrig, Kina og Japan. Og kortholderne kan tage 3 venner med sig ind i parkerne, uden betaling. Også forældrene får adgangskort. Forældrekortene er dog "kun" gældende i 10 år. Vice præsident for Hong Kong Disneyland, Bill Ernest, sagde i en pressemeddelelse: "Jeg er glad for at Hong Kong Disneyland vil komme til at spille en rolle i opvæksten for den førstefødte dreng og pige i 'Musens År'. De vil ikke kun opleve de fantastiske aspekter ved Hong Kong Disneyland sammen med deres forældre og søskende, men de kan også rejse udenfor Kina og opleve magien på nært hold i samtlige af Disney's øvrige parker resten af deres liv." [433,300]"The Red Card", der giver livslang adgang til samtlige Disney-parker i verden. Det første "Red Card" nogensinde blev uddelt til en Dave MacPherson, der var den første betalende gæst i Disneyland i Californien d. 18. juli 1955. Dave ventede udenfor de nybyggede porte fra kl. 2 om natten for at være først inde i Walt's Disneyland. [435,150]Dave MacPherson I dag er Dave MacPherson 75 år gammel, og han bruger stadig sit livstids-pas. "Jeg besøger Disneyland cirka en gang eller to om året. Jeg tænker tit tilbage på den dag, hvor jeg fik passet. Jeg kan huske at jeg stadig gik i skole, og jeg var ved at besvime af træthed i skolen den dag efter, at have ventet hele natten og den efterfølgende dag." Kilde: The Salt Lake Tribune, M-News

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Hong Kong udvidelse bekræftet

Efter mange måneders spekulationer er der nu endelig kommet en officiel bekræftelse fra The Walt Disney Company om, at deres Hong Kong-park står over for en massiv udvidelse. Tre nye lande vil blive tilføjet.

Disney's asiatiske parker bliver endnu større

Ikke nok med at rygterne om en helt ny Disney-park i Shanghai tager til i styrke, The Walt Disney Company har netop annonceret en række udvidelser deres parker i både Tokyo og Hong Kong.

Aftale om Shanghai Disneyland næsten på plads

Ifølge flere store amerikanske medier er den kinesiske regering og The Walt Disney Company meget tæt på at indgå en aftale om at bygge det, der skal blive verdens største Disney-park om få år.

Hong Kong Disneyland i bedring

Efter en sløv start og svigtende besøgstal er der nu en smule optimisme at finde i Hong Kong Disneyland. Parkens besøgstal er steget med 8%.

Spøgelsesparken i Hong Kong

Mens samtlige Disney-parker i verden trives i bedste velgående, må koncernens nyeste forlystelsespark kæmpe en daglig, brav kamp for at holde modet oppe. I Hong Kong Disneyland ligger gaderne tomme. Uhyggeligt tomme.

Walt Disney Co. vil redde Hong Kong Disneyland

Walt Disney Company vil muligvis opkøbe en endnu større andel i det kriseramte Hong Kong Disneyland.