OVERBLIK: Disney's parker verden over

Baggrund
The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her.
The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her. 


Efter at Walt Disney havde besteget tronen som kongen af tegnefilm fik han sin hidtil vildeste og mest bekostelige idé. Han ville bygge et helt land baseret på hans egne film, idéer, minder og drømme. Og han ville tilmed navngive den efter sig selv: Disneyland.

Inspirationen til Disneyland i Californien (som er den første og originale af sin slags) åbnede i 1955 og var ganske anderledes end de omrejsende markeder og snuskede fornøjelsestorve der primært var beregnet for voksne og dem med lyst til en god druktur. Disneyland var hyggelig, ren, veltrimmet og gennemført i sin illusion om virkelighedsflugt ned til den mindste detalje. 

Walt Disney udtalte under udviklingsfasen af Disneyland, at hans forlystelsespark skulle være præcis ligesom en film: "kulisserne skal være mindst lige så virkelige som virkeligheden og helst bedre". Derfor beordrede Walt, at man aldrig måtte kunne se elledninger, udluftningsrør, varebiler, skraldecontainer eller andre ting der ville spolere "settet". Reglen gælder stadig i dag i samtlige Disney-parker. Det samme gør Walt Disney's insisteren på at kalde alle medarbejdere i Disney-parkerne for "castmembers" - det amerikanske udtryk for ansatte der arbejder på scenen i et teater eller på et filmset.


Disneyland var en vovet affære og Walt satsede hele sin virksomhed og måtte tilmed risikere at miste sit private hus, hvis Disneyland ikke blev en økonomisk succes. Men den frygt blev gjort til skamme allerede på åbningsdagen, hvor parken måtte lukke sin porte for fremmødte efter tre timer, fordi parken var proppet til randen. Ikke en eneste gang siden har Disneyland haft underskud i sine årsregnskaber.

LÆS OGSÅ: FOTOSERIE: Walt Disneys Disneyland

Walt Disney fik råd til og mod på at udvide til den amerikanske vestkyst. Men "Onkel Walt" som hans medarbejdere og amerikanerne kaldte ham, døde inden han nåede at se sin anden park, Magic Kingdom, blive realiseret. Derfor er Disneyland i Californien den eneste Disney-park, hvor Walt Disney selv har betrådt jorden i levende live.

Siden har The Walt Disney Company i stor stil fortsat Walt passion for at bygge temaparker. Efter en række parker i USA udvidede koncernen til Japan, siden til Europa og sidst Kina.

Her er et verdenskort der viser Disney's nuværende resorter:
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.

I Disney's terminologi er der forskel på titlerne "resort" og "park": 

Et Disney resort er typisk den samlede betegnelse for et område der indeholder en eller flere forlystelsesparker, hoteller, shopping- og underholdningsdistrikt (som Down Town Disney, Disney Village etc.) og konferencecenter. 

En Disney park er den enkelte forlystelsespark som fx Disneyland, Animal Kingdom eller Tokyo DisneySEA. 

Fx er "Disneyland" navnet på forlystelsesparken i Californien, mens "Disneyland Resort" er fællesnavnet på Disneyland, Disney California Adventure, Downtown Disney District og Disneyland Hotel.

Kortet ovenfor viser 6 resorter der i alt indeholder 12 parker. Her er en kort gennemgang af dem:

DISNEYLAND RESORT (CALIFIORNIEN, USA):
Disneyland: 1955
Disney California Adventure: 2001

Disneyland Resort består af Disneyland, som er Disney's første park, og Disney California Adventure, der disse år gennemgår en kolossal udvidelse og forandring. Disneyland-parken satte ny standard inden for forlystelsesparker og anses stadig den dag i dag for at være skabelonen for, hvordan en god temapark skal skrues sammen. Denne park fik også kælenavnet "Magic Kingdom". Et navn der senere blev det officielle navn på hovedparken i Walt Disney World. Termet "Magic Kingdom" bruges i dag om alle de 5 (snart 6 med Shanghai) parker der består af et samlingsområde i midten og 4 - 5 omkransende "lande" indrettet efter diverse temaer (cowboy, eventyr, fantasi, fremtid etc.). Alle Disney's resorter har hver én Magic Kingdom-park som går under forskellige navne (Disneyland, Disneyland Park, Magic Kingdom osv.)


WALT DISNEY WORLD (FLORIDA, USA):

Magic Kingdom: 1971
EPCOT: 1982
Disney's Hollywood Studios: 1989
Disney's Animal Kingdom: 1998

Walt Disney World var den perfekte drøm for Walt Disney om at bygge stort og uforstyrret. I modsætning til Disneyland i Anaheim i Californien, havde Walt Disney World ikke problemet med at ligge klemt inde mellem veje og anden bebyggelse. 

I Florida havde Walt købt et landområde på størrelse med Fyn, som han mere eller minde kunne bruge som han ville. I dag består Walt Disney World af fire store forlystelsesparker og to af verdens bedst anmeldte vandparker. Derudover huser Walt Disney World et gigantisk sportskompleks med adskillelige baseball-baner, fodboldstadions, basketball-haller, amerikansk fodboldbaner, tennisbaner og atletikstadion. 

Se hvor mange millioner mennesker 
der hvert år rejser til Disney's parker: DISNEY-PARKERNES BESØGSTAL

Et stort netværk at togbaner forbinder alle parkerne og sørger for at gæsterne kan komme uhindret fra de 23 store hoteller rundt til shoppingdistrikterne, golfbanerne og de mange store søer og skove.

Walt Disney World er uden sammenligning verdens mest besøgte resort med over 47 millioner gæster årligt. 


TOKYO DISNEYLAND RESORT (TOKYO, JAPAN):

Tokyo Disneyland: 1983
Tokyo DisneySEA: 2001

Japan var det første sted Disney valgte at placere en forlystelsespark udenfor Amerika. Men det særlige ved Tokyo Disneyland er, at dette resort teknisk set ikke er ejet af The Walt Disney Company. 

Den asiatiske storkoncern og pengetank Oriental Land Company ejer og driver stedet, med en lang række krav og klausuler fra Disney's hovedkontor. Fx er det udelukkende Disney's egne folk der må udvikle, designe og bygge nye forlystelser, parader, bygninger og alt andet i parkerne. Oriental Land Company betaler derudover klækkelige afgifter til Disney for at bruge ders navn, brands og figurer. Uden at have nogen udgifter med Tokyo Disneyland, tjener The Walt Disney Company omkring 1,5 milliard kroner om året.

Tokyos yngste Disney-park, Tokyo DisneySEA, er flere år blevet kåret som verden smukkeste forlystelsespark.


DISNEYLAND PARIS (PARIS, FRANKRIG):

Disneyland Park: 1992
Walt Disney Studios Park: 2002

Kulturforskellene var store, da Disney-emperiet valgte at slå rødder i udkanten af finkulturens vugge Paris. En ringe trøst for mange franskmænd dengang (som ikke brød som at amerikansk pop-kultur skulle blandes med franks brie og kunst), var dog at Disneyland Paris var en umådelig flot og detaljeret park - og tilmed den største Magic Kingdom-park i verden.

Se alle de fantastiske Disney-slotte: DISNEY'S SLOTTE 

Disneyland Paris kæmpede i årevis (og gør det stadig) med underskud på bundlinjen. Besøgstallene er ellers flotte og runder nu årligt de 15 millioner gæster, men da resortet åbnede i 1992, blev der bygget hele fem gigantiske hoteller, det ene er stadig i dag Europas største (Newport Bay Club), som var alt for mange til de beskedne antal gæster der besøgte stedet de første år.


HONG KONG DISNEYLAND RESORT (HONG KONG, KINA):

Hong Kong Disneyland: 2005

Disney's yngste og mindste resort har måtte lægge øre til megen kritik allerede inden den åbnede sine porte. Parken har langt mindre areal end Disney's øvrige og antallet og valget af forlystelser har skuffet det kinesiske publikum, hvilket resulterede i rekordlave besøgstal. En såkaldt "Ekstrem  Udvidelse" er nu under opbygning i Hong Kong Disneyland for at udvide parkens størrelse med en tredjedel samt for at kunne tilbyde kineserne 10 nye forlystelser i 2013, når udvidelsen er færdig. 

Hong Kong Disneyland er den eneste Disneypark der er bygget ved foden af et bjerg, og resortet har derfor et helt unikt baggrundstæppe i forhold de øvrige Disney-lokaliteter.


SHANGHAI DISNEYLAND RESORT (SHANGHAI, KINA):

Shanghai Disneyland: 2016

Med den kommende Shanghai-park skal Kina, i følge Disney, have Asiens svar på Walt Disney World. Med det menes formodentlig tre eller flere forlystelsesparker. På sigt. 

Shanghai Disneyland kommer til at udmærke sig på mange måder:
- Det bliver den eneste Magic Kingdom-park uden en Main Street USA.
- Det får verdens største og højeste Disney-slot.
- Det bliver bygget mere som en kinesisk park end som efter den amerikanske skabelon.
- Det bliver den dyreste Disney-park til dato at konstruere.

Følg med i de løbende artikler om Shanghai Disneyland HER.

Der er forlydener om, at Disney overvejer, hvor det i fremtiden skal bygge sit syvende resort. Både Dhubai, Indien og Australien har været på bordet som reelle muligheder, men i betragtning af at den politiske og kulturelle situation er ustabil, økonomien i Dhubai er uforudsigelig og befolkningstallet og turiststrømmen i Australien er for lille, er der ringe udsigter til at disse steder får en Disney-park på landkortet foreløbig. 

Til gengæld er Brasilien netop nu i Disney's søgelys som mulig værtsland for det næste store byggeprojekt. 



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Oplev virkelighedens slot fra Skønheden & Udyret

Udyrets slot, hvor Belle bliver holdt fanget og til sidst forelsker sig den forvandlede prins, bliver netop nu bygget i en vaskeægte version man kan tage og føle på. I Walt Disney World vil man snart kunne spise og danse i Udyrets slot. Her kan du se foto og video af byggeriet.

Første spadestik til Shanghai Disneyland afslører verdens største Disney-slot

Ved ceremonien, hvor det første spadestik til Shanghai Disneyland blev taget, kunne Disney vise billeder af hele forlystelsesområdet og af slottet, som bliver større og højere end alle andre slotte i Disney's verdener.

Sådan har du aldrig set et slideshow før!

Disney overraskede alle, da de i onsdags havde premiere på deres nye aftenshow i Disneyland: "The Magic, the Memories and You". Folk troede, at de blot skulle se et slideshow med fotos projekteret op på Askepot-slottet. Når du ser denne video, vil du forstå, hvorfor klapsalverne fortsatte i over 10 minutter.

VIDEO: Disney-jul verden over

Julesæsonen er skudt i gang. Og Disney er mestre i at gøre denne højtid ekstra magisk. Her er en samling videoer der tager dig jorden rundt og viser, hvordan Disneys forlystelsesparker fejrer jul.

Torneroseslottet åbnes igen for gæster

I Disneyland i Californien kan man igen få en fantastisk oplevelse i slottets snørklede trappegange og hemmelige pasager. Attraktionen genåbner efter 15 år i glemmebogen.

Disney's slotte

I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på Disney-parkernes primære ikoner. De er, for mange mennesker, ikke blot mindesmærket over Disneyland, men symbolet på hele The Walt Disney Company og deres magiske verden.