Playhouse Disney bliver til Disney Junior

Nyheder
I september lancerer The Walt Disney Company Nordic 'Disney Junior' en ny reklamefri tv-kanal, der vil være tilgængelig på en række forskellige platforme til børn i alderen 2-7 år og deres familier.
I september lancerer The Walt Disney Company Nordic 'Disney Junior' en ny reklamefri tv-kanal, der vil være tilgængelig på en række forskellige platforme til børn i alderen 2-7 år og deres familier.
 
 
 
Lanceringen af Disney Junior er næste trin i The Walt Disney Companys globale tv-strategi for de yngre børn og betyder en udvidelse af Disneys tilbud til målgruppen og opgradering af Disneys eksisterende børne-tv-kanal Playhouse Disney.

Den nye kanal Disney Junior bygger på den eksisterende tv-kanal Playhouse Disney, der blev lanceret i Danmark i oktober 2006 og nu vises i 109 lande verden over. Disney Junior erstatter kanalen Playhouse Disney og udvider til at omfatte børn i alderen 2–7 år, jf. med tidligere 2-5 år. Disney Junior er helt reklamefri og sendes dagligt kl. 06-19. Alt indhold er dubbet til dansk.

"Disney Junior kombinerer Disneys uovertrufne arv af klassiske fortællinger med fantastiske karakterer, engagerende musik og legende indlæring for at tilbyde en fantastisk tv-oplevelse for børn og forældre. Vi har i dialog med forældre udviklet vort udbud for at skabe en kanal, som på bedste vis møder deres og børnenes ønsker og behov," siger Casper Bjørner, adm. direktør for The Walt Disney Company Nordic.

Disney Junior vil også være tilgængelige via en Disney Junior YouTube-kanal, en integreret Disney Junior hjemmeside www.disneyjunior.dk, Disney On Demand og andre lignende VOD-platforme.

Lanceringen i september bliver gennemført med en omfattende markedsføringskampagne med temaet ’Magien begynder her’, målrettet forældre med børn i alderen 2-7 år.

Kampagnen vil køre på TV, i biografer, print og digitalt samt via forskellige samarbejder i sociale medier, forældreforum og en Disney Junior Facebook-side.

Disney Junior vil inkludere nogle af børnenes mest kendte og elskede favoritter, som Mickeys Klubhus, Handy Manny, Junglehjul og Specialagent Oso samt nye serier som Jake og piraterne på Ønskeøen, der har premiere i forbindelse med lanceringen af Disney Junior i september. Det globale indhold bliver suppleret med lokale produktioner og med formater tilpasset de forskellige platforme.

Disney Junior lanceres i Danmark til september og vil være at finde i yderligere 22 lande i Europa, Mellemøsten og Afrika i løbet af 2011.

Kanalen bliver bl.a. distribueret via Canal Digital, ComX, Fast TV, Stofa, Telia, Waool, You See og Viasat.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Premiere på 'På Krogen' og 'Spejder-brormand' på Disney Channel

Den fantasifulde og iøjnefaldende tegnet komedieserie 'På Krogen' har premiere fredag den 18. februar på Disney Channel, sammen med filmen 'Spejder-brormand'

Disney XD's TV-serier i 2011

Her er et lille kig på hvilke serier der kommer på Disney XD i 2011. Et år som bl.a. byder på nye afsnit af 'Kick Buttowski', 'I'm In The Band' og 'Kid vs. Kat' samt masser af Marvel action og en række helt nye serier.

Disney Channel's TV serier i 2011

Her er et lille kig på hvilke serier der kommer på Disney Channel i 2011. Et år som bl.a. byder på den sidste sæson af 'Magi På Waverly Place' og nye afsnit af 'Phineas & Ferb', 'Det Søde Liv Til Søs' og 'Held & Lykke Charlie' samt helt nye serier.

Premiere på Marvel's "Avengers" på Disney XD

Den 14. januar 2011 starter Disney XD opvarmningen til premieren på Avengers: Klodens mægtigste helte, en ny animeret actionserie med kultfigurerne fra Marveluniverset

Danmarks vigtigste aften på Disney Channel

I aften fredag kl. 17.35 afgøres det, om Danmark - og dermed Sofie fra Randers eller Leonora fra Borup - vinder My Camp Rock 2 og dermed skal lave sin egen musikvideo til Disney Channel.

Playhouse Disney bliver til Disney Junior

Disney vil i løbet af 2011 relancere deres 22 Playhouse Disney kanaler som findes verden over under det nye navn 'Disney Junior'.