En norsk museums-inspektør hævder at have fundet tegninger af flere Disney-figurer, som Hitler selv skulle have tegnet under 2. verdenskrig.
Disney-figurer fra 'Snehvide og de Syv Små Dværge' og 'Pinocchio' som Adolf Hitler skulle have tegnet dem.
William Hakvaag, der er inspektør for et krigs-museum i det nordlige Norge, siger at han fandt flere Disney-motiver skjult i et maleri signeret "A. Hitler", som han havde købt i Tyskland.
Han fandt farvede kreationer af figurene 'Flovmand' og 'Brille' fra 1937-klassikeren, 'Snehvide og de Syv Små Sværge'. Og en tegning af Pinocchio fra filmen af samme navn fra 1940.
Hitler forsøgte at skabe sig en levevej som, kunstner inden han fik smag for magten. Og selvom det endnu ikke er blevet bekræftet af uafhængige kilder, at tegningerne er fremstillet af diktatoren, er historikerne bekendte med, at Hitler ejede et eksemplar af Snehvide-filmen, og at han havde set den i sin private biograf.
Disney's kortfilm, 'Der Führers Face' fra 1942.
William Hakvaag, som gennem adskillelige tests har påvist at tegninger kan dateres tilbage til 1940, siger: "Jeg er 100 procent sikker på, at disse tegninger er lavet af Hitler. Hvis nogen ville lave et falskneri, ville man aldrig gemme det bag et maleri, hvor det måske aldrig ville blive fundet."
Inspektøren hævder også at underskriften matcher med tidligere af Hitler's værker.
"Hitler ejede 'Snehvide' på film, og han synes, at det var en af de bedste film, der nogensinde var blevet lavet.," siger William Hakvaag.
Opdagelser af nazi-effekter fra krigstiden, har ofte vist sig at være fupnumre, men kunststykker, der angiveligt er lavet af Hitler, fortsætter med at sælge til høje beløb på auktioner verden over. Også selvom troværdigheden af værkerne ikke altid kan bekræftes.
Kilde: Telegraph.co.uk
Der er ingen kommentarer til denne nyhed.