Sjældent har et filmselskab masseproduceret det ene hit efter det andet som Pixar. Og bedst som man tænkte, at de havde toppet deres evner, overgår de sig selv.



Samlet vurdering af Wall-E:

Det er sjældent, at jeg får lov til at placere en animationsfilm på samme hylde som ægte, klassiske live-action film. Og det er også sjældent, at jeg sidder en hel biograffilm igennem (i dette tilfælde 97 minutter) uden at tømme enten min slikpose eller min sodavand. Og det er absolut også sjældent, at jeg er vidne til et filmselskab der med ni feature film i bagagen aldrig har lavet en dårlig film. Og det er alt sammen fordi, at der meget sjældent dukker en film op som Wall-E.


En sart kærlighedshistorie mellem to tavse robotter fletter sig ind i sci-fi action og upolitisk korrekte overtoner. Jorden er blevet ubeboelig pga. af menneskehedens miljøsvineri, og klodens befolkning har derfor søgt asyl i et enormt rumskib. Alt imens skal robotter gøre jorden ren og klar til menneskenes tilbagevenden. Men noget går galt, og robotterne går i stykker. Kun én robot, Wall-E, fortsætter trøstesløst med sin mission: at samle skrald, komprimere det og stable det.

Filmens indledende scener er mildest talt imponerende. Vi glider gennem det ene fantastiske scenarie efter det andet med billeder af brunslidte byer indhyllet i smog. Og efter få minutter har man glemt at man ser en animationsfilm og ikke en live-actionfilm. I det hele taget får instruktøren Andrew Stanton os til at glemme en hel masse ting i løbet af den første halve time. Man glemmer, at animationsfilm ikke behøver at inkludere "falde-på-halen"-humor for at være underholdende. Man glemmer, at musikken ikke behøver at springe ud i sporadisk musicalsekvenser for at tilføje et ekstra univers til filmen. Og man glemmer, at hovedrolleindehaverne hverken behøver at have mund, næse eller endda stemme for at fylde lærredet med personlighed og liv.

Jeg sad konstant på det yderste af sædet og håbede at hver scene aldrig sluttede. Filmen er skåret ind til benet, så vi ikke bliver tjent med overflødighed og fyld. Og selv om der er en stor kontrast mellem filmens tre akter, bæres man konstant igennem af en helt særlig stemning. Kærligheden bliver ikke sukkersød, humoren ikke barnagtig og de politiske budskaber er tilgivelige.

Havde jeg været 12 år gammel havde min dom muligvis indeholdt nogle kritikpunkter, for denne film lefler absolut ikke for børnefamilierne. Til gengæld giver den plads til eftertanke (samtlige gæster i biografen blev siddende under alle rulleteksterne) og tilbyder en old-school lovestory som kun Disney (og Pixar) kan gøre det.


Wall-E er en nyklassiker med en dejlig historie og billeder der forfører øjnene. Filmen er et visuelt mesterværk der næppe vil bliver overgået de næste mange år. Og i en film med næsten ingen dialog knytter man alligevel tætte bånd til en samlemanisk maskine der er på vej ud i sit livs eventyr i jagten på robotten i sit liv.

Jeg tvivler på at Pixar overgår denne tidsløse perle. Men det er dejligt at opleve noget ægte Disney-magi uden at det bliver proppet ned i halsen med en sukkerstok.

Samlet vurdering af Wall-E: