Hvis man har passeret tween- og teenagealderen, ser man højst sansynligt kun Disney Sjov på DR1 for at se eller gense de klassiske kortfilm med Anders And, Mickey Mouse, Pluto og Fedtmule i hovedrollerne. Men det er efterhånden flere årtier siden at Disney-studierne har haft et fast team dedikeret til de elskede kortfilm. Især efter computeranimationens indtog, har genren lidt en stille og ubemærket død. Indtil nu.

 

Med en ny chef (John Lasseter) ved roret for både Pixar Animation Studios og Walt Disney Animation Studios er der kommet andre boller på kortfilmssuppen. De håndtegnede minifilm skal vende tilbage til sin fordums storhed. Og første forsøg herpå er How to Hook Up Your Home Theater med Fedtmule i hovedrollen.

 

 

Den altid fjumrede Fedtmule skal realisere sin drøm om den perfekte hjemmebiograf, men finder hurtigt ud af, at alting ikke er så ligetil. I løbet af filmens veldisponerede seks minutter ser vi Fedtmule som vi bedst kender ham, skabt med Disney's før så velkendte streg. Filmen er feel-good og humoristisk på en fald-på-halen-måde, og mest af alt er How to Hook Up Your Home Theater en nostalgisk tur tilbage til barndommen, hvor få minutter i selskab med Andebys beboere kunne få hele dagen til at lysne.

 

Og netop filmens evne til at bibeholde den gamle stil (introteksten på den røde baggrund er genskabt til mindste detalje) samt at skære en tidssvarende handling, gør den værd at kigge på. Der er stadig en smule vej op til Pixar's kortfilm som fx Lifted, For The Birds eller især Presto, men det er absolut et skridt i den gode retning.

 

 

Udover en håndfuld minutters god familie-underholdning, enkelte morsomheder og en Fedtmule i sit livs form, er det beroligende at se, at Disney også er begyndt at værne om sin arv fra de gyldne tider på en facon der ikke blot skal malke kunderne for penge, men faktisk yder respekt til de gamle tegnere og den gamle ånd der herskede i de stolte Disney-studier.

 

How to Hook Up Your Home Theater får ikke skubbet grænser og får heller ikke frigjort den højlydte latter, men den gør et ærligt forsøg. Denne film er den bedste kortfilm fra Disney (hvis vi ser bort fra Pixar) siden Mickey Mouse i Runaway Brain fra 1995, og vi kan kun håbe at dette er begyndelsen på en ny tradition der vil få en lang levetid til glæde for vores børn, børnebørn og os selv.