I et forsøg på at opbygge endnu et multimillion-franchise ligesom Disney Princess, har Walt Disney Studios nu givet Klokkeblomst sin helt egen computeranimerede film. Og den er sød. Kvalmende sød
Samlet vurdering af Klokkeblomst:
Marc Davis skabte i 1953 Klokkeblomst til Disney's version af J.M.Barries eventyr Peter Pan. Og de fleste af os husker hende som fuld af temperament, fuld af glød og fuld af magi.
Nu har DisneyToon Studios (som også laver de animerede serier til Disney Channel) valgt at give Klokkeblomst hendes helt egen film. Bradley Raymond, der har instrueret adskillelige af Disneys "sequels" (som Klokkeren fra Notre Dame 2, Pocahontas 2 og Løvernes Konge 1½), har været bag roret på denne udprægede pigefilm. For det er en pigefilm... med stort P.
Den tætknyttede pigegruppe af feer appellerer til alle slags piger verden over. Selv
blåhårede.
Vi følger Klokkeblomst fra hendes skabelse på Ønskeøen (som i øvrigt ikke viser særlig mange lokaliteter fra Peter Pan) til hendes indsættelse som arbejdende fe. For i feernes have har alle feer særlige talenter. Nogle feer kan få bladende til at skifte farve, nogle kan bevæge vandene og andre kan få planter til at gro. Alt sammen evner der skal sørge for at årstiderne skifter rettidigt her på jorden (eller "fatslandet" som feerne kalder det"). Men Klokkeblomst får tildelt talentet at bygge potter og pander, hvilket betyder at hun ikke må flyve med de andre feer til fastlandet.
Klokkeblomst som vi elskede hende fra
Peter Pan (1953).
Filmen handler herefter om hvordan Klokkeblomst forsøger at tillære sig andre evner, men til sidst opdager, at hun er god nok som hun er. En ekstremt forudsigelig forestilling marineret i honningsøde farver, sange, replikker og figurer. Mange piger vil uden tvivl finde konceptet om en lille gruppe fnisende feer tiltrækkende. Men som inkarneret Disney-filmsentusiast gør det ondt langt ind i kroppen, at se sin tidligere så forførende og fyrrige yndlingsfe blive reduceret til en Barbie med vinger.
Enhver lille pige vil forelske sig i Klokkeblomst, hendes veninder og deres
perfekte univers.
Animationen lever ikke op til Disneys standard uanset, hvor lav den har været de sidste fire-fem år. Dette kan sikkert forklares med at det er sub-studiet DisneyToon der har produceret og ikke moder-studiet Walt Disney Animation Studios. Men Klokkeblomst mangler kant, historie og personlighed som uovertuffen animation ikke ville kunne råde bod på.
Klokkeblomst følger en politisk korrekthed som Beverly Hills 90210 ville være stolte af. Feerne er tilsyneladende ikke en isoleret art for sig selv. Der er nu kommet asiatiske, afrikanske og mulat-feer til. Og for at alle kan føle sig velkomne er der naturligvis også en nørdet fe og en overvægtig fe på rollelisten.
Allerede i 2009 vil den næste Klokkeblomst-
film (Klokkeblomst og Den Fortabte Skat)
komme på gaden.
Selvom klokkeblomst fra tid til anden viser sin charme og tilmed lidt sjæl, drukner filmen i sin egen sødhed. Når rulleteksterne kommer på skærmen, ved man ikke helt hvorfor man har set filmen. Den mangler et eller andet. Og vi må blot krydse fingre for at det "et eller andet" bliver fundet frem til de næste fire (!) Klokkeblomst-film der er på vej de kommende år.
DVD'ens højdepunkter var traileren til Bolt, forfilmen til genudgivelsen af Pinocchio og en scene i filmen, hvor en spilledåse spiller tonerne fra "You can fly! You can fly!".
Samlet vurdering af Klokkeblomst: