Ifølge kilder skulle Disney nu have fundet deres instruktør til "Pirates of the Caribbean 4", nemlig Rob Marshall.
Disney og produceren Jerry Bruckheimer er ivrige efter at få skudt det næste kapitel i den skumsprøjtende "Pirates of the Caribbean"-franchise i gang - og helst inden Johnny Depp kaster sig over westernfilmen "The Lone Ranger".
Johnny Depp, som sin elskede figur Jack Sparrow
Filmselskabet har derfor været på jagt efter en instruktør, der kan udfylde Gore Verbinskis sko, efter at Verbinski forlod projektet til fordel for "Bioshock". Og ifølge rygterne så skulle Disney nu have fundet deres instruktør til "Pirates of the Caribbean 4": Rob Marshall.
Marshall fik sin instruktørdebut med musicalen "Chicago", der vandt Oscar for bedste film i 2003, og han har efterfølgende stået bag "Mit liv som Geisha" og senest den kommende musical "Nine".
Rob Marshall
"Pirates of the Caribbean 4" får efter planen premiere i USA 25. november 2010.
Der er ingen kommentarer til denne nyhed.