El Capitan Theatre er en Disney-ejet biograf i Hollywood, der har en lidt omtumlet fortid, og i dag står som en af de ikoniske bygninger på Hollywood Boulevard.

Den store sal i El Capitan-teatret som her pyntet særligt op i anledningen af verdenspremieren på 'Narnia'.
På den meget famøse Hollywood Boulevard kan man se mange
forskellige ting, bl.a. Walt Disneys og Mickey Mouses stjerne, der hver dag
bliver set af tusindvis af mennesker der går på det verdensberømte Hollywood
Walk of Fame.
Man kan også se det verdensberømte Kodak Theater, hvor
Oscar-uddelingen bliver afholdt, og når man står foran det kan man jo passende
gå over på den anden side af vejen til El Capitan Theatre.
El Capitan Theatre, 6838 Hollywood
Boulevard, Californien
El Capitan Theatre er i dag en biograf, der udelukkende
viser Disney-producerede film, men da teatret åbnede i d. 3. maj i 1926 var det
et rigtigt teater, og det første stykke der blev spillet på åbningsdagen var
dramaet ’Charlot’s Revue’.
El Capitan Theatres sal/scene, som den så ud i 1926.
El Capitan Theatre blev opført af Charles E. Toberman, der sidenhen
har fået tilnavnet ’Father of Hollywood’, da han stod for opførelsen af meget
kendte Hollywood-bygninger som Hollywood Bowl, Graumann’s Chinese Theater, The
Roosevelt Hotel og altså også El Capitan Theatre.
'Father of Hollywood' aka Charles
E. Toberman.
Teatret opførte over 120 produktioner i løbet af de første 10
år, og kendte stjerner som Clark Gable, Henry Fonda, Lon Chaney og Joan Fontaine nåede at stå på scenen.
Men i 30’erne begyndte El Capitan Theatre dog at kunne mærke konsekvenserne af
den økonomiske krise, og for at overleve begyndte teatret at eksperimentere
lidt mere med forskellige slags teater. Derfor kunne man blandt andet se
forskellige revy-shows og teatertrupper optræde i teatret.
I 1941 havde instruktøren og skuespilleren Orson Welles færdiggjort sin film
’Citizen Kane’, men han kunne ikke finde en biograf i Hollywood der turde tage chancen og
vise hans film. Han spurgte El Capitan Theatre, og de sagde ja. ’Citizen Kane’ fik verdenspremiere d. 1. maj
1941 i El Capitan Theatre.
Plakat til 'Citizen Kane'
Efter premieren på ’Citizen Kane’ lukkede teatret, og en stor ombygning blev sat i gang.
Teatret, der før havde haft et spansk-inspireret udseende på ydersiden og en
indisk-inspireret arkitektur indendørs, blev nu ombygget og fik et mere moderne
look.
I 1942 åbnede teatret igen dørene, denne gang med et nyt
navn: Hollywood Paramount Theatre.
Teatret blev økonomisk støttet af Paramount Pictures og fungerede nu primært
som biograf. Som en del af aftalen med Paramount Pictures, viste biografen kun
film fra dette filmselskab. Senere hen blev det dog besluttet, at det ikke var
tilladt for filmselskaber at eje biografer og teatre.
Biografen blev i de efterfølgende år drevet af skiftende ejere.

I løbet af 1980’erne blev biografen købt af Pacific Theatres, der ejer flere biografer i Los Angeles.
I slutningen af 80’erne blev det igen tilladt for
filmstudier at eje biografer, og The Walt Disney Company lejede sig ind i El
Capitan, som de fik ombygget til bygningens oprindelige udseende og de gav også
biografen sit oprindelige navn tilbage. Ombygningen kostede 14. mio. dollars.
El Capitan Theatres biografsal.
I 1991 kunne El Capitan igen slå dørene op, og denne gang
var det til verdenspremieren på den Disney-producerede ’The Rocketeer’.
The Walt Disney Company bruger i dag biografen til deres
store galla-premierer, hvor man kan se mange store stjerner på den røde løber.
Til hverdag kan alle dog besøge biografen og se den sidste nye film fra Disney, og
en gang i mellem kan man også de gamle Disney-klassikere.
I biografen kan man inden filmen starter nyde et lille show,
hvor en organist spiller Disney-sange på et stort Wurlitzer-orgel, og ofte kan
man også se kendte Disney-figurer optræde på scenen inden filmen starter.
Wurlitzer-orgelet.
Derudover har biografen også en lille udstilling med figurer
og ting fra den aktuelle film, biografen viser.
Ved siden af biografen ligger Disney’s Soda Fountain, hvor
man kan få is og andet lækkert. De serverer altid en is-dessert inspireret af
den film der vises i El Capitan. I Disney’s Soda Fountain finder man også en
lille butik, der sælger Disney-merchandise som bøger, musik, film, bamser og
meget andet, men selvfølgelig er hovedvægten af det merchandise man kan købe,
forbundet til den film der vises i El Capitan.

Hvis man vil se hvilke film biografen viser i øjeblikket,
kan man besøge El Capitans officielle hjemmeside.

Premiere på Disney/Pixar-filmen 'Op' i El Capitan.
Der er ingen kommentarer til denne nyhed.