Nye Walt Disney Treasures
Nyheder
Roald
20. februar 2008
D. 11. november 2008 udsender Walt Disney Home Entertainment en ny række af 'Walt Disney Treasures', blandt andet med 'Chronological Donald, Volume 4'.
D. 11. november 2008 udsender Walt Disney Home Entertainment en ny række af 'Walt Disney Treasures', blandt andet med 'Chronological Donald, Volume 4'.
[519,400]
3 nye 2-disc DVD-sæt er blevet hentet op fra Disney's skatkammer. Serien der tidligere har givet et indblik i Mickey Mouse's tidlige kortfilm, tilblivelsen af Disneyland og meget mere for de kræsne Disney-fans, får nu nogle efterspurgte supplementer.
De 3 Walt Disney Treasure-udgivelser, bliver, ligesom de tidligere, kun udgivet i begrænset oplag, og de har fået titlerne: 'Destino', 'Dr Syn, Alias the Scarecrow' og 'Chronological Donald, Volume 4'.
'Destino' begyndte i 1946 som et samarbejde mellem Walt Disney og den surrealistiske maler, Salvador Dali. Det er et eksempel på Disney's interesse i avant garde og eksperimental-kunst i animation. Værket blev lagt på hylden, og først taget frem igen i 2003, da Walt's nevø, Roy Disney, påtog sig udfordringen med at sammensmelte disse to store kunstnere. DVD-boksen indeholder også en helt ny fuld-længde dokumentar, der går bag om det overraskende forhold mellem Dali og Disney plus to nye indslag: 'The Disney That Almost Was', en gennemgang af nogle af studiets ufærdige produktioner og 'Encounters with Walt' som beskriver en lang række kendte menneskers forhold til Walt's tidligste værker.
[520,250]Walt Disney og Salvador Dali.
'Dr Syn, Alias the Scarecrow' blev først sendt som tre seperate afsnit på Disney's ugentlige TV-show under titlen 'The Scarecrow of Romney Marsh'. Den blev redigeret til biograf-format til udgivelse i USA og England. Denne DVD indeholder både de tre TV-episoder samt biograf-filmen.
'Chronological Donald, Volume 4' er den mest ventede udgivelse af disse 3 Walt Disney Treasures. Den indeholder 31 klassiske korte tegnefilm med Anders And i hovedrollen. Hver eneste af disse værker blev skabt mellem 1951 og 1961 og enkelte er sjældenheder. Alle af Anders's CinemaScope kortfilm vil blive præsenteret i deres originale widescreen-format for første gang på video eller DVD.
Alle 3 sæt har film-historikeren, forfatteren og kritikeren Leonard Maltin, som vært.
'Destino', 'Dr Syn, Alias the Scarecrow' og 'Chronological Donald, Volume 4' bliver udgivet på det amerikanske marked d. 11. november 2008. Det vides endnu ikke hvornår de kan købes i Danmark.
Kilde: The Earth Times
Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.