Disneyland Paris fejrer de nye i klassen

Nyheder
Europas største turistattraktion har fået for vane at have et nyt tema hvert år. Og når næste sæson snart skydes i gang bliver fokus på Disney's nyeste stjerner.
Europas største turistattraktion har fået for vane at have et nyt tema hvert år. Og når næste sæson snart skydes i gang bliver fokus på Disney's nyeste stjerner.
De konventionelle Disney-figurer som Anders And, Fedtmule, Pinocchio, Peter Pan
og Aladdin er skiftet ud med den nye generation af Disney-stjerner.

 I 2007 og 2008 fejrede Disneyland Paris dets 15 års jubilæum og sidste år lokkede parken med "Mickey's Magical Party". I 2010 hedder resortets tema "New Generation Festival". Hele året er dedikeret til Disney's nyeste (og mest succesfulde) figurer fra animationsverdenen, og Pixar sidder tungt på taburetterne. Karakterer fra 'Monsters, Inc', 'Ratatouille' og 'Toy Story' fylder godt i landskabet, som det også kan ses i denne netop offentliggjorte reklamefilm:


Den eneste nye figur som ikke er Pixar-skabt er den nye afro-amerikanske prinsesse Tiana fra 'Prinsessen og Frøen'. Tiana har allerede vist sig i "levende live" i Disneyland Paris ved flere lejligheder og vil fremover og resten af året været en fast del af parkens store parade.

Torneroseslottet i Disneyland Paris får i år en ny beboer, prinsesse Tiana fra 'Prinsessen
og Frøen'.

"New Generation Festival" træder officielt i kraft den 2. april 2010 og byder blandt andet på et helt nyt land i den tilhørende forlystelsespark Walt Disney Studios Park. Her bliver der for øjeblikket bygget på livet løs for at færdiggøre Toy Story Playland med de tre nye attraktioner: 'RC Racer', 'Toy Soldiers Parachute Drop' og 'Slinky Dog Zig Zag Spin', alt sammen bygget som kæmpelegetøj så gæsterne føler sig som formindskede i Anders' have fra 'Toy Story'-filmene.


Toy Story Playland skal efter planen stå klar til foråret inden 'Toy Story 3' får premiere i biografer verden over.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Oh lá lá! Sådan bliver Ratatouille-forlystelsen i Disneyland Paris

Officiel Disney-artwork der viser den kommende Ratatouille-forlystelse er blevet fundet på et rådhus i den franske by Chessy. En yderst ihærdig Disneyland Paris-fan aflagde kontoret et besøg og fik taget disse billeder, så du nu kan få et første glimt af, hvordan den spektakulære attraktion vil tage sig ud om få år.

OVERBLIK: Disney's parker verden over

The Walt Disney Company ejer og opererer 12 forlystelsesparker på tre kontinenter. Har du styr på hvilke og hvor? Få overblikket her.

Michael Jackson kommer til Disneyland Paris

3D-forlystelsen med Michael Jackson i spidsen fra 1980'erne har i disse år fået kultstatus. Derfor var mange europæere skuffede da 'Captain EO' ikke blev genoplivet i Disneyland Paris. Nu kan de igen glæde sig.

Wall-E i byernes by

Disneyland Paris har ikke set skyggen af Disney/Pixar's elskede robot fra 2008. Men nu kommer han omsider til parken når en ny parade snart ser dagens lys.

Mickey's magiske brag af en fest skudt i gang

I går tog Disneyland Resort Paris hul på et nyt år med et nyt tema. I de næste mange måneder vil parkerne invitere til "Mickey's Magical Party".

The Twilight Zone Tower of Terror

Disneyland Resort Paris har fået Europas dyreste forlystelse. En tiltrængt tilføjelse til Disney's lille sorte får, Walt Disney Studios Park.