Løvernes Konge

Baggrund
Løvernes Konge, klassiker nr. 32, er den største succes inden for håndtegnede tegnefilm.
Løvernes Konge, klassiker nr. 32, er den største succes inden for håndtegnede tegnefilm.
 
 
FACTS:
Produktionsår: 1994
Premieredato: DK: 18. november 1994 - USA: 15. juni 1994
Instruktør: Roger Allers & Rob Minkoff
Selskab: Walt Disney Animation Studios
Biografindtægt: Liste over indtægter på samtlige Disney- og Pixar-film

I november 1991 tog en gruppe af Disney-mennekser omkring to uger til Østafrika, for at finde inspiration til filmen Kongen af junglen, der senere fik navnet Løvernes Konge. Blandt disse mennesker var instuktør Roger Allers, produtions designer Chris Sanders, og visuel udvikler Lisa Kenne. Turen gav Chris Sanders en ny værdsættelse af det naturlige miljø og inspirerede ham til at finde metoder til at indarbejde disse elementer i udformningen af filmen.
 
Da gruppen kom tilbage fra Afrika undersøgte de sammen med animatorene virkelige dyr for at finde ud af hvordan de bevægdede sig. Jim Fowler, der er en berømt dyrelivsekspert, besøgte studiet flere gange med et sortiment af løver og andre jungle indbyggere for at diskutere problemet og hjælpe animatorene med at give deres tegninger en naturlig føler. Han lærte dem, hvordan løver hilse hinanden ved forsigtigt butting hoveder, og viser hengivenhed ved at placere hovedet under den andens hage. Fowler fortalte også om, hvordan de beskytter sig selv ved liggende på ryggen og ved hjælp af deres kløer for at afværge angribere, og hvordan de kæmper rivaler ved at stå på deres bagbenene.
                                                                                                       
Instruktør Rob Minkoff står og viser en storyboard.
 
Brugen af computere hjalp filmskabere en hel del ved Løvernes Konge. Den mest bemærkelsesværdige brug af computeranimation er under gnuernes flugt. En enkel gnu blev skabt i et 3D-edb-program, og multipliceret i hundredvis. Med cel-shaded animation fik animatorene gnuerne til at ligne tegnet animation, og givet randomiseret stier ned en bjergside for at simulere den virkelige, uforudsigelige bevægelser i en besætning.
Lignende multiplikationsfaktor er ved Be Prepared's rækker med identiske marcherende hyæner.
Fem særligt uddannede animatorer og teknikere brugte mere end to år at skabe den 2 ½ minut lange gnu-sekvens.
 
I april 1992, hvor Rob Minkoff tiltrådte film-foldet, blev der afholdt en diskution om at omlægge historien. Kirk Wise og Gary Trousdale, instruktørene bag Skønheden & Udyret deltog ved dette. To dage efter diskutionen kom producer Don Hahn, der var formand for diskuksionen, til konklusionen om en karakter-makeover for Simba og en radikalt ændring af anden halvdel af filmen.
Manuskriptforfatter Irene Mecchi tiltrådte holdet den sommer for at hjælpe med videreudviklen af karakterne og definere deres personligheder. Flere måneder senere fik hun følgeskab af Jonathan Roberts i omskrivning processen. De taklede de uløste følelsesmæssige problemer i scriptet og fik tilføjet mange komiske situationer, med Pumba og Timon og med hyænerne.
Men inden historieteamet kom så langt, fandt de inspiration fra andre store historie. Den største inspiration til filmen kom fra William Shakespears Hamlet. Men der kom også ideer fra Biblen til historien. De store biblehistorierne om Joseph og Moses blev lavet på helt ny måder, f.eks blev den brændende busk, hvor Moses får visdom fra Gud, til Mufasa oppe blandt skyerne. 
 
Art work over Mufasa's spøgelse.
 
Nogle af filmen mest kendte personer er nok duoen bestående af desmerdyret Timon og vortesvinet Pumba.
Nathan Lane og Ernie Sabella, stemmerne til Timon og Pumba, gik første gang til audition til rollerne som hyænerne, men da producerne så hvor godt de virkede sammen, bestemte de at give dem rollerne som desmerdyret og vortesvinet.
Timons navn stammer muligvis fra William Shakespeares tragede Timon of Athens.
Pumba's navn er swahili og betyder 'skødesløs'.
 
Vortesvinet Pumba og desmerdyret Timon
 
Et andet kendt element fra filmen er den skøre, men vise mandril Rafiki.
Noget af det første James Baxter, hovedtegneren for Rafiki, skulle arbejde var at få de blå streger til at bevæge sig rigtig, når figuren talte eller lavede ansigts udtryk. Den næste opgave var at få hans arme til at bevæge, og at han havde udstrake arme når han kun stod på sine bagben.
Ligesom mange af de andre personer fra Løvernes Konge, stammer Rafiki's navn fra swahili og betyder 'ven'.
 
Concept art over Rafiki og træet han bor i.
 
En af de gange Jim Fowler besøgte studiet, medbragte han en næsehornsfugl. Her viste han alle fjerne på fuglen og hvilke muskler der gør hvad. Hovedtegneren for Zazu, Ellen Woodbury, lærte også at der er en del ligheder mellem menneske- og dyrekroppe. Hvilket blev en fordel, for så kunne Woodbury bruge sin egen krop til at finde ud af hvordan Zazu skulle bevæge sig i en scene.
 
Zazu
 
Som i en hver god Disney-film er der også en god skurk, og Løvernes Konge er inden undtagelse.
Scar er indbegrebet af den typisk britiske skur: han er veluddanet, skruppeløs og hensynsløs. Til Scar blev der fundet inspiration fra skurke såsom Claudius fra Hamlet og Iago fra Othello.
Oprindelidt var tilsigtet til at han skulle være en skælmsk løve som ikke skulle være beslægtet med Simba eller den kongelige familie, men animatorerne syntes at det ville være interesant hvis der var en trussel fra det indvendige.
Af alle de skurke Andreas Deja har lavet, mener han at Scar er den ondeste af dem alle sammen.
 
En tidlig skitse af Scar
 
I modsætning til mange af de andre store Disney-film omkring denne tid, var alle de musikalske hovedmennesker nye. Alle pånær Tim Rice, der inden havde skrevet tekst til Aladdin, var nye.
Eftersom Rice kun skrev teksten til sangene skulle der jo være en til at lave melodierne til dem, og denne ære fik den store pop/rock-pianist Elton John.
Can you feel the love tonigth, var den første sang de to skrev sammen, og de var begge meget sikre på hvordan den skulle komme ind i filmen. Men det var først da de havde skrevet Circle of life, at filmskaberne viste at Løvernes Konge handlede om at finde sin rette plads i livet.
 
Filmens score blev denne gang skrevet af Hans Zimmer, istedet for Alan Menken der inden Løvernes Konge havde arbejdet på Aladdin
Hans anvente afrikanske kor, som var inspireret af hans tidligere films score fra The Power of One hvor han brugte afrikanske kor og trommer, for at kunne give filmen en stemning af Afrika. Zimmer brugte omkring to år på at skabe den rette lyd til hele scoret, og til at hjælpe sig med give det den perfekte lyd fik han hjælp af sin gode ven Lebo Morake, der for det meste kendes under navnet Lebo M, der bragte et swahili-kor.
 
 
Hans Zimmer ser til i studiet                              Lebo M (længst til venstre) øver               under komponeringen                                       sammen med swahili-koret  
 
Efter alt dette kan man næsten ikke tro, at mange fra Disney-studierne ikke syntes at Løvernes Konge var særlig vigtig. Faktisk var der rigtig mange af de ansatte der fortrak at arbejde på Pocahontas, for denne blev nemlig produceret på samme tid som Løvernes Konge. Grunden til det var fordi at tegnerne troede at Pocahontas ville være den mest vellykkede af de to tegnefilm. Også fordi at man troede mere på at historier med mennesker ville være bedre end historier med dyr.
Den 24. juni var den store premieredag for Løvernes Konge, og alle dem der havde troet på Pocahontas blev meget små. For Løvernes Konge blev den højeste pengeindtjente film i 1994 på verdensplan, og den anden højeste i USA (bag Forrest Gump).
Løvernes Konge holdt rekorden for den mest vellykkede animerede spillefilm indtil 2003, da den blev overhalet af Find Nemo fra Pixar, men den er fortsat den højeste pengeindtjente håndtegnede spillefilm.
 
Løvernes Konge kom også til at gå med en masse priser. Der i blandt tre Annie Awards, den ene for Bedste stemme til Jeremy Irons for Scar, den anden for Bedste individuelle for historie bidrag til animation og den trejde for Bedste animationsfilm.
Det blev til endnu tre Gloden Globe Awards, først og fremmest for Bedste motion picture - musical eller komedie, derefter Bedste sang til 'Can you feel the love tonight' og til sidst for Bedste musik.
Denne film fik også to Oscars. Den ene gik til Hans Zimmer for Bedste musik og den anden til Elton John og Rice for Bedste sang ved 'Can you feel the love tonight'.
 
Her står Elton John og Tim Rice med deres Oscars
for deres arbejde ved 'Can you feel the love tonight' 
 
Her ses den prisbelønnede sang med originale tale
 
Originale stemmer
Jonathan Taylor Thomas : Simba som barn (dialog)                           
Jason Weaver : Simba som barn (sang)                        
Evan Saucedo : Simba som barn (ved 'The morning report')
Matthew Broderick : Simba som voksen (dialog)
Joseph Williams : Simba som voksen (sang)
Niketa Calame : Nala som barn (dialog)  
Laura Williams : Nala som barn (sang)
Moira Kelly : Nala som voksen (dialog)
Sally Dworsky : Nala som voksen (sang)
Jeremy Irons : Scar
James Earl Jones : Mufasa          
Nathan Lane : Timon
Ernie Sabella : Pumba
Rowan Atkinson : Zazu
Jeff Bennett : Zazu (ved 'The morning report')
Robert Guillaume : Rafiki
Whoopi Goldberg : Shenzi    
Cheech Marin : Banzai
Jim Cummings : Ib og Scar (ved sidste del af 'Be prepared')
Carmen Twillie : Sanger på 'Circle of life'
Kristle Edwards : Sanger på 'Can you feel the love tonigth' 
Madge Sinclair : Sarabi
Zoe Leader : Sarafine
Frank Welker : Løvernes brøl
 
Danske stemmer
Andreas Hviid : Simba som barn
Lukas Forchhammer : Simba som barn (unger 'The morning report')
Peter Jorde : Simba som voksen
Amalie Alstrup : Nala som barn
Pernille Højgaard : Nala som voksen
Stig Hoffmeyer : Scar
Åge Haugland : Mufasa
Morten Staugaard : Mufasa (under 'The morning report')
Henrik Kofoed : Timon
Lars Thiesgaard : Pumba
Peter Zhelder : Zazu
Peter Belli : Rafiki
Lone Kellermann : Shenzi
Donald Andersen : Banzai
Jim Cummings : Ib
Kirsten Olesen : Sarabi
Ann Hjort : Sarafine
Lise Dandanell : Sanger på 'Circle of life' og 'Can you the love tonight'
Kjeld Nørgaard : Muldvarp
 
Efterfølgende er der blevet lavet to film mere om løverne og deres venner på kongesletten. 'Løvernes Konge 2: Simba's slothed' fortæller hvad der efter Scar's død. I 'Løvernes Konge 3: Hakuna Matata' følger man Timon og Pumba både før og under den første film. Men inden disse film kunne man se Timon og Pumba i serien 'Løvernes Konge's Timon & Pimba', hvor alle de andre personer fra den første film til tider også optrådte.
 
I efteråret 1997 kom den største begivenhed for 'Løvernes Konge'. Det var nemlig det tidspunkt musicaludgaven af filmen åbnede på Broadway. Musicalen vandt blandt andet Tony Awards for Bedste musical og Bedste kostume design for en musical. Det var også her man første gang kunne høre sangen 'The morning report', der senere kunne ses i special udgaven af filmen. Musicalen kører stadig på Broadway, som den 9. længst kørende musical på Broadway.

Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Pinocchio

Walt Disneys 2. klassiker, Pinocchio, er siden sin premiere blevet en af de mest elskede tegnefilm gennem historien.

101 Dalmatinere

Walt Disney's 17. klassiker, 101 Dalmatinere, blev den første tegnefilm som brugte xerografi-teknikken.

Sværdet i Stenen

Walt Disney's 18. klassiker, Sværdet i Stenen, er kendt for at være en af Disney's sjoveste tegnefilm.

Tornerose

Tornerose, klassiker nr. 16, blev det sidste eventyr der blev produceret i samarbejde med Walt Disney.

Den Lille Havfrue

Den lille Havfrue, klassiker nr. 28, blev Disney-studiernes store comeback.

Skønheden og Udyret

I 1991 kom den 30. film i serien af Disney's animerede klassiker, Skønheden og Udyret, som senere er gået hen og blevet en af de mest elskede og berømte tegnefilm nogensinde.