Anders And-bladet skifter navn til "Historier fra Andeby"

Nyheder
Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.
Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.


Sådan har bladets logo set ud i over 60 år. Nu er det snart slut.

Egmont-koncernen har meddelt, at Anders And-bladet vil ændre navn fra 1. august i år. I en pressemeddelelse forklares det blandt andet, at "Anders And-bladet har i årevis haft en stor og trofast læserskare der hver uge har fulgt med i livet i Andeby. Og netop livets gang i Andeby vil fremover blive omdrejningspunktet i bladet der ændrer navn til 'Historier fra Andeby'."



Egmont, der udgiver Disney's blade og magasiner her i Danmark, siger at bladet ikke længere kan bære navnet på en enkelt figur, da Andeby er fuld af hovedpersoner. "Anders And er blot én ud af mange fantastiske karakterer, der nu alle vil blive prioriteret ligevægtigt," skriver Egmont i sin pressemeddelelse.


Tegneserier med Pixar-figurer fra fx De Utrolige er
allerede på gaden i USA.

Navneskiftet er ikke det eneste der vil ændre sig. Flere nye beboere vil flytte til Andeby, når Anders And & Co. lukker og slukker som vi kender det. Fremover vil bladet også have historier med Pixar-figurer fra film som Biler, Wall-E, De Utrolige og Toy Story. Den første historie bliver "Woody's lasso-leg" der kan læses i det første nummer af 'Historier fra Andeby' i begyndelsen af august.

Egmont fortæller at er navneskift også vil blive aktuelt i både Norge og Sverige, men at tidspunktet endnu ikke er fastlagt.





Glædelig 1. april :)




Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Gæstestjerner kan ikke redde Anders And

I det nyeste nummer af Anders And & Co florerer mobningen frit i Rip Rap og Rups klasse. Historien er et forsøg på at give bladet en mere social ansvarlig profil. Tidligere har man forsøgt sig med fiktive gæstestjerner i bladet for at løfte salget.

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Anders And-forfatter: Når vi mister respekten for figurerne, er det slut

Maya Åstrup har skrevet bryllupsplaner ind i Anders' liv, og det er helt okay, mener hun. Så længe det går galt.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Anders And bliver revet væk

Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.

Anders And skal reddes af Sidney Lee

Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.