Anders And skal reddes af Sidney Lee

Nyheder
Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.
Andeby er i knibe. Måske er det derfor, at Anders And og hans nevøer Rip, Rap og Rup tager et smut til Danmark for at møde statsminister Lars Grynte Rasmussen og selveste Slibri Lee.


Men mens krisen i Andeby kommer af, at Anders And & Co-bladet kun har et oplag på 37.000 mod 51.100 i juni sidste år, så er det - som det plejer - Onkel Joakim, der sender ænderne til Danmark.

Og her møder de flere kendte danskere i Andeby-forklædning. Blandt andet støder Anders And ind i Sidney Lee (manden der er kendt for at være kendt).

Slibri Lee kendt for at være i tv
Under et besøg i Nyhavn opstår der pludselig noget postyr i nærheden. Det viser sig, at det er pressefolk, der flokkes om mediestjernen Slibri Lee, en andebyficering af virkelighedens Sidney Lee. Slibri Lee er ligesom den ægte Sidney udstyret med bandana og hvide sko. Men i Andeby-universet findes der ikke mennesker, derfor er Slibri Lee udstyret med en grisetryne.

Anders og nevøerne er ikke hjemmevant i Danmark og spørger derfor en tjener om, hvem denne Slibri Lee er, og hvad han er kendt for. Og svaret falder prompte:
- For hele tiden at være i fjernsynet.

Ikke en politisk kommentar
Marketing Manager for Egmont Serieforlaget, Thomas Bundgaard, forklarer. at Sydney Lee er med i hæftet, da han var meget fremme i medierne, da forlaget begyndte at tegne historien. Og dermed et udtryk for det danske, forklarer han.

- Men der er ikke noget ondt i det. Det er kærligt ment, og han er snarere med som et friskt pust. Det er på ingen måder politisk, siger Thomas Bundgaard til DR Kultur.


Tilfreds med status quo
Det faldende salg af Anders And-hæfter kan mærkes hos Egmont, der i 1972 solgte 220.000 Anders And-blade om ugen i Danmark. I juni lå salget på 37.000. Derfor forsøger Egmont sig med at inddrage mobilen for at fastholde og måske få flere læsere. Som det kommende nummer af bladet, hvor Anders for første gang er rundt i hele Danmark, måske kan øge salget.
Men Thomas Bundgaard er forsigtig optimist.

- Vi er gået tilbage. Desværre. Vi kæmper med alle andre om børnenes tid. Derfor er jeg tilfreds, hvis det bare sælger lidt mere end det plejer, forklarer han til DR Kultur.

Faktisk er han en glad marketing manager så længe det kommende nummer ikke sælger færre eksemplarer end det foregående.

Læserne bestemte Grismussen
Anders And og ungerne tager en tur i Danmark, fordi de skal skaffe en gammel indianerhalskæde til Onkel Joakim. Det sender dem i første omgang til Jellingstenene, men ænderne kommer også østpå. Her støder de ind i Danmarks statsminister, der i lighed med Slibri Lee er blevet udstyret med tryne. Og derfor har han fået navnet: 
- Lars Grynte Grismussen. Vi har spurgt vores læsere, hvad de synes. Og de har stemt på det navn, siger Thomas Bundgaard

Nummeret af Anders And & Co., hvor ænderne gæster Danmark, udkommer den 16. september.


Kilde: DR Kultur



Kommentarer er midlertidigt deaktiveret.
Læs også

Gæstestjerner kan ikke redde Anders And

I det nyeste nummer af Anders And & Co florerer mobningen frit i Rip Rap og Rups klasse. Historien er et forsøg på at give bladet en mere social ansvarlig profil. Tidligere har man forsøgt sig med fiktive gæstestjerner i bladet for at løfte salget.

Endelig skal Anders And og Andersine giftes

De har kærestet siden 1940, men på torsdag finder Anders ringen frem og frier til Andersine.

Anders And-forfatter: Når vi mister respekten for figurerne, er det slut

Maya Åstrup har skrevet bryllupsplaner ind i Anders' liv, og det er helt okay, mener hun. Så længe det går galt.

Anders Lund Madsen skriver historie til Anders And-blad

Talkshowværten Anders Lund Madsen har fået lov til at forfatte en historie til en kommende udgivelse af Anders And & Co.

Anders And bliver revet væk

Flere kiosker melder om udsolgt af det nyeste Anders And-blad, hvor Anders besøger Danmark og bl.a. møder Sidney Lee og Lars Løkke Rasmussen.

Anders And-bladet skifter navn til "Historier fra Andeby"

Siden har 1949 har Danmarks mest elskede blad heddet 'Anders And & Co', men snart skal vi vænne os til et helt nyt navn der også giver plads til en perlerække af nye figurer.