Det er ikke billigt at bygge en forlystelsespark. Og de tal der har floreret i forbindelse med byggeriet af Shanghai Disneyland har da også været astronomisk høje. Men først nu kommer den officielle pris på Disney's kommende kæmperesort.
Der er i Disney-kredse blevet snakket længe om størrelsen og prisen på det nyeste skud på stammen af forlystelsesparker fra Disney: Shanghai Disneyland. Rygter har floreret om et gigantisk resort der overgår alle andre Disney-parker med flere længder.
På flere hjemmesider har man kunne læse om, hvad det vil koste The Walt Disney Company at skabe denne park og dets hoteller og underholdningsdistrikt uden for millionbyen Shanghai. Estimatet lyder på en samlet pris på i omegnen af 86 milliarder. Men en ny pressemeddelelse fra Disney Parks & Resorts bekendtgør, at prisen i stedet forventes at runde 100 milliarder kroner.
Shanghai Disneyland bliver finansieret i samarbejdet mellem The Walt Disney Company og den kinesiske regering der står for betalingen af den første fase af byggeriet. Fase 1 inkluderer bl.a. større indfaldsveje, togstationer, og anden infrastruktur samt rydning af arealet.
Prisen for Disney's nyeste park kommer i alt til at koste næste fire gange så meget som verdensudstillingen der netop har været afholdt i Shanghai.
Hele Disney-resortet skal stå færdig i 2015.
SÅ MEGET KOSTER DET AT BYGGE EN DISNEY-PARK:
(priserne er omregnet med inflation til nutidige beløb)
Shanghai Disneyland: 86 milliarder kroner (2015)
Hong Kong Disneyland: 81 milliarder kroner (2005)
Disneyland Paris: 38 milliarder kroner (1992)
Tokyo Disneyland: 22 milliarder kroner (1983)
Walt Disney World: 15 milliarder kroner (1971)
Disneyland: 685 millioner kroner (1953)